Der er en mening med kroppens naturlige holdning ...... 

 

  

 

Vi tænker ikke så meget over tyngdekraften til daglig, men det er den der får dig til at falde sammen når du slapper helt af.

 

Forestil dig at du stabler nogle træklodser ovenpå hinanden. Kommer de ud af balance falder konstruktionen sammen .... hvis du da ikke gør noget for at undgå det….f.eks binder dem sammen og udstyrer dem med en stor fod. Når man ikke er i balance, hænger vi bare i ”snorene”, eller der er områder med konstant overspænding i musklerne.

 

  

Er kroppen derimod i balance i den naturlige holdning, giver de led der bærer kroppens vægt, en optimal balance mellem kropsdelene. Musklerne kan arbejde naturligt, uden kroniske spændinger og konstant unaturlig længde. Kroppen som helhed fungerer bedst hvis den har denne naturlige holdning som udgangspunkt. Gerne store bevægelser, og en masse aktivitet, men tilbage til udgangspunktet for at kroppen kan genfinde balancen.

     

Her skal nævnes nogle få eksempler på kroppens tilpasning til den oprejste naturlige holdning, og gode grunde til at tænke over sin holdning. 

     

Hele kroppen skal have ernæring. Også ledbrusken. Der er det specielle ved ledbrusk, at det ikke indeholder blodkar som kan levere ernæringen. Men når man bevæger sig trykkes brusken sammen og udvide sig igen. Brusken suger på denne måde næring til sig som en svamp. Sidder man sammenfalden i den samme stilling hele tiden, vil den samme del af ledbrusken mellem rygsøjlens hvirvler være presset sammen hele tiden ....

 

….. dermed nedsættes svampevirkningen og brusken tilføres mindre ernæring. Mangelfuld ernæring øger sårbarhed for skader. Så uanset om man står eller sidder, har naturen udviklet en måde at levere ernæring, der er afhængig af bevægelse omkring leddets normalstilling. 

    

Det samme gælder for områder med overspændte muskler. Kredsløbet forringes. Det betyder nedsat blodtilførsel, og dermed mangel på næringsstoffer til genopbygning, og mangelfuld borttransport af affaldsstoffer. Dette svækker med tiden området, der bliver mere sårbart for skader. 

Når man ikke har en aktiv holdning, men sidder og falder sammen, holdes man ikke oppe af muskelkraft, men udelukkende fordi leddenes bevægelighed er opbrugt. Man hænger i ledbånd/ligamenter.  

 

Når ligamenter udsættes for et konstant stræk, har de den egenskab at de kan forlænges. Sidder man derfor i en sammenfalden stilling i lang tid, tager det tid for ligamenterne at finde tilbage udgangstilstanden. Og sidder man konsekvent sammenfalden, kan der over tid ske en blivende forlængelse. Dette kan medføre nedsat styrke, samt at nogle af  bindevævets beskyttelsesmekanismer og reflekser ikke fungerer optimalt. Det for mange velkendte smæld i lænden, samtidig med en let foroverbøjning og et lille vrid, kan meget vel ske af den årsag.

 

Jo slappere ligamenter, jo større krav stilles der til ryggens muskler.

         

Rygsøjlen stabiliseres bl.a. af de muskler der sidder dybest og tættest på hvirvlerne. Disse muskler kan arbejde reflektorisk …. altså uden viljens medvirken. Denne refleks fungere bedst omkring ryggens naturlige holdning (neutralzone). Disse stabiliserende reflekser kan bortfalde.

 

Jeg håber at jeg med disse få eksempler har bidraget med lidt indsigt i, at menneskets krop er udviklet til at fungere optimalt på alle områder, når den bruges på den måde den er beregnet til.

 

Og med bruges mener jeg egentligt det vi umiddelbart betragter som lidt besværligt. Vi går som regel altid på jævne fortove og flisebelagte stier når vi er ude. Men at færdes på ujævn vej, hvor man  går over høje ujævne græsdækkede bakker, aktiverer derimod de muskler som stabiliserer kroppen.

Prøv f.eks. at gå op af en stejl bakke, helt afslappet ….. det kan man ikke. Man læner sig lidt frem, går mere på tåspidserne, og spænder bækkenbund og mavemuskler. Hvis der er specielt stejle steder, holder man vejret under kraftanstrengelsen for at stabilisere kroppen yderligere. Foretager man sig meget af det kroppen er udviklet til, får man en aktiv holdning.

Jeg er absolut ikke fortaler for at erstatte fortove med ujævn vej og lign. Men jeg mener at det er en god ting at kende den egentlige årsag til f.eks. spændinger og hovedpine. Og ofte er der en sammenhæng med at kroppens naturlige balance ikke er som den skal være ..... får man f.eks. trang til at rømme sig eller hovedpine, forbinder man det ikke umiddelbart med at man sidder og falder sammen  eller har en dårlig balance i benene. Men der er ofte en sammenhæng.

    

  

   

   

Kroppens kerne...............

  

Der er forskel på de mere overfladiske muskler, og de der ligger dybt i kroppen. De mere overfladiske kan anskues som kraftlinier, medens de dybe, mere skal ses som en tredimensionel kerne i kroppen. Og er der ikke en passende spændstighed i denne kerne falder kroppen sammen. Denne kerne styrer ikke selv mange bevægelser, men arbejder med i stort set alle bevægelser.

Mange har sikkert kendskab til, at alle muskler ikke har lige hurtige muskelfibre. Og kendetegnende for kropskernens muskler er at de indeholder flere langsomme muskelfibre. Hvilket er ensbetydende med at kernens rolle er at skabe stabilitet, for at give de mere overfladiske muskler mulighed for at arbejde mere effektivt. Kernen stabiliserer bla. benene, støtter lænderygsøjlen, giver et stabilt bryst og et naturligt åndedræt, samt afbalancerer den skrøbelige hals og hovedet.     

Hvis denne kerne ikke fungerer ordentligt kan dens arbejde som regel udføres af de mere overfladiske muskler og væv. Men med mindre elegance og mindre styrke til leddene, hvilket øger risikoen for skader og degeneration. Vigtigt at vide, at denne kerne gennemløber hele kroppen fra fodsål til hoved. Fungerer en del af af den ikke så forplanter det sig i hele kroppens længde.

Denne kropskerne er vigtig for en stabil oprejst holdning. Set fra neden af, har den i samarbejde med de mere overfladiske muskler og væv, bla. indflydelse på en stabil fodbue. Er medvirkende til om man er kalveknæet eller hjulbenet. Har indflydelse på om man har en stabil ryg og et naturligt åndedræt, eller om man er sammenfalden med lændeproblemer og inkontinens. Bestemmende for om man har en holdning hvor hovedet hviler afbalanceret på kroppen, eller måske har spændinger og daglig hovedpine. 

Det er vigtigt at erkende at kroppen er en sammenhængende helhed. Og at kroppens kerne f.eks. forbinder åndedræt og gang, så hele kroppen fra naturens side deltager når man går. Men som tidligere nævnt kan man sagtens fungere på andre måder end den naturen har lagt op til. Kroppen mister bare stabilitet og bliver mere sårbar.

I kroppens kerne er der en muskelgruppe, der også er en af musklerne i det stabiliserende muskelkorset. Denne muskelgruppe er således en vigtig deltager mht. kroppens holdning og stabilitet. Når jeg nævner at bækkenbunden er vigtig i forbindelse med stort set al aktivitet, og at bækkenbund og holdning er to sider af samme sag, bliver mange forbavsede. 

NB... jeg møder ofte opfattelsen af at veltrænede skrå mavemuskler, er synonym med god holdning. Det er de også, men sammen med en stabil krop !!!!! 

Al aktivitet, når man går, står og sidder har fra naturens side kroppens kerne, og dermed bækkenbunden, som aktiv deltager. Og da jeg ofte oplever usikkerhed om hvad bækkenbunden egentlig er, viser jeg lige t billede af en bækkenbund set fra oven .  I princippet er der ingen forskel på mandens og kvindens bækkenbund, men kvindens er mere skrøbelig pga. anatomiske forskelle mv. Og bækkenbunden er ikke en lukkemuskel der hører fordøjelses-systemet til. Men udover at være en muskel der fra naturens side er vigtig for kroppens stabilitet og naturlige funktion, har den også den funktion, at den kan hindre inkontinens, ved populært sagt at "lave et knæk på haveslangen", når den spændes. Fungerer bækkenbundens muskulatur ikke, kan det desuden svække kroppens naturlige blodkredsløb, fordi trykforholdene i bughulen ændres.

 

I denne sammenhæng skal nævnes at kroppens stabiliserende muskler (Billedet til højre)  kan arbejde reflektorisk uden vores bevidste medvirken. Ved en undersøgelse blev deltagerne bedt om at bevæge armen i forskellige retninger. Man kunne da måle at kroppens stabiliserende muskler blev aktiverede inden skulderens muskler. Det vil sige at der sker en reflektorisk stabilisering af kroppen (nederste tværgående mavemuskler-bækkenbund-lændemuskler mv), så kroppen bliver et stabilt fundament for armen. Det betyde bla. at man ikke behøver at spænde op i skuldre og nakke, som man ellers vænner sig til at gøre, fordi kroppen ikke udgør et stabil fundament for armene.

Det er også værd at tænke over at en undersøgelse har vist, at kun 10 % af de der havde haft rygsmerter kunne aktivere de dybe stabiliserende muskler, hvorimod 82 % af de der ikke havde haft rygproblemer, kunne aktivere dem. Heldigvis kan denne reflektoriske stabilitet genoptrænes, hvis den bortfalder.

Kroppens kerne er grundlaget for naturlig holdning, stabilitet og balance......men det er vigtigt at  kroppens kerne arbejder naturligt sammen med kroppens øvrige muskler, ellers dur det ikke.  Det har f.eks. ikke den fulde effekt, at træne muskelkorset og stabilitet, hvis man har fået for vane at gå og stå på en måde, så kroppens ydre muskulatur ikke fungerer på den måde de er udviklet til, fra naturens side.    

  

Kilder bl.a.:	Fysioterapeuten / Danske Fysioterapeuters fagblad
	Ryglidelser og holdninger / Borgens forlag.
	Ryggen / FADL´s forlag
	Anatomy Trains / forlag Churchill Livingstone
	www,gomotion.dk
	Dansk Audiologopædi / tidsskrift Audiologopædisk Forening
	Venepumpe & Stræk / forlag for afspændingspædagogik & psykomotorik
	Smerter i nakke, ryg og ben ...... / Borgens forlagg
	Muskuloskeletal Forum / Medlemsblad for Danske Fysioterapeuters Fagforum. Sygepleje - teori og metode / Dansk Sygeplejeråd Bevægeapparatets Anatomi / Finn Bojsen Møller

AlfaMassage

v/ massageterapeut Tony Gerlach - Møllergade 91 - Svendborg

tlf. 23 64 20 47