" 2ny " 
  
ForsideKontakt og prisMuskelbalance og Holdning
 

Muskelbalance og Holdning

    

Muskelbalance og Holdning

      
 

Holdning kan bla. forbindes med ....
♦  Hovedpine
♦  Nakkesmerter og stivhed   
♦  Energiløshed
♦  Hæmmet åndedræt
♦  Smerter i ryg, bækken og ben.
♦  Negative tanker og følelser 
             


 
 
 
   
   
     
 

Målet med Muskelbalance og Holdning, er at behandle og forebygge spændinger og smerter. 
Naturlig brug af kroppen giver i sig selv en mere naturlig holdning.
Problemer der har en sammenhæng med holdningen, kan ofte forebygges uden at den perfekte holdning opnås, når blot den muskulære balance bliver bedre.

Brug af rigtig muskelbalance har ofte en hurtig effekt, men specielt vigtigt er det at forebygge at problemerne kommer igen, eller bliver værre og får følgeproblemer.

F.eks. forsvinder en stor del af alle rygproblemer af sig selv, uanset om de behandles eller ej ....  men det er vigtigt at forebygge mod gentagelser, så der ikke til sidst bliver et kronisk problem. Forebyggelse er derfor i mange tilfælde meget vigtigere end behandling.
   
Man skal være forsigtig med selv at eksperimentere med sin holdning ..... det kan give flere spændinger end man havde i forvejen.  Mange retter sig f.eks op ved at spænde ryggens muskler, fordi det giver en fornemmelse af rankhed. Men ofte forstærker det bare ubalancen. 
             

 
  NB ... et specielt tilfælde er dårlig holdning pga. forskellig benlængde.
Jeg oplever ofte meget forskellige opfattelser, fra læger og andre der ikke arbejder med holdning. Derfor nævnes her to undersøgelser, der omhandler korrektion for uens benlængde, mht. rygproblemer.
En undersøgelse (Giles og Taylor med 50 personer) viste at rygsøjlen rettes mest ved yngre patienter, når der korrigeres for uens benlængde. Forbedringen ved personer i tyverne var 6 grader, og 4 grader ved personer i alderen 30-50 år. Personer over 50 år viste en forbedring på 1 grad.
I den anden undersøgelse, der retter sig mod lændesmerter og forskellig benlængde, fandt man at patienter med stor forskel i benlængde, fik det bedre efter korrektion af benlængde, uanset alder (Friberg  med 288 patienter i alderen 14-76 år).
Men man skal være opmærksom på at der er tilfælde hvor korrektionr IKKE må foretages !
Ligeledes skal man være opmærksom på at smerter i hoved, nakke og ryg, pga. uens benlængde, i mange tilfælde kan afhjælpes med andet end smertestillende medicin.
 

  

At ændre holdning ........

Første gang en klient hjælpes til at stå med en naturlig holdning, opleves det ofte meget anderledes end normalt. Udtryk så forskellige som "fornemmelsen af at falde forover", "unaturlig" og "befriende" er ikke usædvanlige.  
Der er mange forhold der spiller ind........
  • Lettelse fordi spændinger, nervetryk mv. mindskes.
  • Væv der er blevet for kort skal nu strækkes, og det giver nye spændinger.
  • Muskler der ikke er vant til at blive brugt er svage, og det virker unaturligt at aktivere dem, for at holde sig oprejst.
  • Hele nervesystemet har vænnet sig til den holdning man har. Man har med andre ord en bestemt oplevelse af hvad der er op og ned. Ændres holdningen, uden at der indarbejdes en ny kropsfornemmelse, opleves den nye holdning som "forkert".                                                                                                                                    Centralnervesystemet (hjernen mv) får informationer fra øjne og ører (vestibular system) om kroppens stilling. Men for at afbalancere hele kroppen, er nervesystemets informationer fra fodsåler og ankelled meget vigtige. Alene i fodsål og tåspidser, er der over 200.000 nerveender. Uden dem ville vi miste balancen. Desuden er der i alle led og muskler nervereceptorer, der forsyner centralnervesystemet med informationer.
  • Lang tids dårlig holdning kan give forandringer, der bliver uoprettelige med tiden.
  • Krop og sind er en enhed. Og da holdningen i høj grad afspejler sindet, vil man umiddelbart opleve at den vante holdning som mest sikker.
 
Men efter en periode med behandling, indlæring af nye måder at bruge kroppen på, og opbyggende øvelser, ændres oplevelsen af egen holdning. Den naturlige holdning føles ikke mere "forkert".
Hverdagen kan blive en anden, fordi de kroniske spændinger og smerter, i nogle tilfælde helt forsvinder fra ens daglige bevidsthed ... åndedrættet bliver mere ubesværet og kredsløbet fungerer bedre..... du får med andre ord mere energi, og mentalt overskud.
 
  
 

Holdningsanalyse ....

Kroppens holdning er et resultat af det liv der er levet, og den situation man er i ..... idealer, vaner, stillesiddende arbejde, sport, tunge løft, overanstrengelse, stress osv.  
Men kroppen er også en helhed der er forudbestemt til at fungere på en bestemt måde, efter tusinder af års evolution.  
   
Ikke alle har mærkbare gener.
En person uden symptomer, vil som følge af kropsholdning, livspåvirkning og fysiologiske afvigelser, have et helt personligt spændingsmønster. Og dette vil af personen selv opfattes som en neutral spændingsbalance, hvor personen befinder sig godt. Man behøver altså ikke være i en korrekt naturlig holdning, for at føle sig veltilpas.
 
Mindre påvirkninger vil skubbe til balancen, men personen vil snart være i balance igen.  
Men på længere sigt, fungerer kroppen som helhed bedst, når den er i en naturlig balance, så f.eks. nedbrydning af ledbrusk, forkortede eller forlængede ligamenter, bortfald af stabiliserende muskelreflekser, overspændt muskulatur eller forringet kredsløb, undgås.  

Alle kulturer har deres specielle kendetegn mht holdning og holdningsproblemer.  
Naturfolk der går barfodede, har f.eks ikke kroniske lændesmerter som det kendes i de vestlige lande. Og hvor barfodede og skobrugere lever sammen, har de barfodede markant færre problemer i benene.  
I vor vestlige kultur, har kroppen også formet sig efter levemåde, med nogle typiske holdningsformer.

En holdningsanalysen kan udføres i mange variationer, alt efter målet med behandlingen.
Fra ren visuel vurdering, til computeranimeret analyse,  der både viser holdningen som den er nu og den forværring der sandsynligvis kommer med alderen.

NB .... mange bryder sig ikke om at der indgår foto´s i holdningsanalysen. Og det er absolut heller ikke nødvendigt. Men de der ønsker det, kan få en god forståelse af hvordan holdningen er
      

 

 
Holdning, og de problemer dårlig holdning medfører, er en omfattende problematik. 
Det næste er kun et eksempel .....

 

Denne holdning er ret almindelig.
Bækkenet er vippet frem, så der fremkommer et større lændesvaj end normalt, og hovedet er skudt frem.
   
Der er et typisk spændingsmønster med overspændte (mørkerød) og svage områder.

          

   
Selvom man kan opstille nogle generelle holdningstyper, er der selvfølgelig altid en helt personlig baggrund for at man har netop den holdning man har. Og selvom man har samme generelle holdning, er ens kropsoplevelse vidt forskellig. At ændre på kroppens spændings mønster og holdning, giver derfor et meget forskelligt forløb fra person til person.

Du skal lære at bruge kroppens muskler, som de er beregnet til fra naturens side, samtidig med at spændinger og forkortet væv skal behandles.
Det er et projekt der griber ind i hverdagen, fordi det kræver meget opmærksomhed på at opbygge nye vaner, mht den måde du bruger kroppen. Og det er nødvendigt, at du samtidig er motiveret for, at bygge kroppens spændingsbalance op med daglige øvelser.

 

Tony Gerlach

Fysiurgisk Massør / Massageterapeut
   

Registreret Alternativ Behandler

 R.A.B.
 

ForsideKontakt og prisMuskelbalance og Holdning