AlfaMassage  
  ... på kroppens betingelser ...  
ForsideKontakt / PrisBehandlingsform/RABAlfa PostureInfo siden ...
 

Behandlingsform/RAB

  

Behandlingsform
 
Mine klienters ønsker er ganske enkelt at blive smertefri, slippe for generende spændinger, føle sig afslappede og afbalancerede og lignende....
Nogle enkle ønsker, men de dækker over et utal af forskellige problemer og lidelser.
Og selvom ønsket er enkelt, findes der ikke én standardbehandling, der kan løse alle problemer.
I praksis skal man kende både årsag og problem, for at udføre den rigtige behandling, og forebygge at problemet kommer igen.
    
Betegnelsen Fysiurgisk Behandling, eller Fysiurgisk Massage, betyder at der behandles på grundlag af anerkendt og dokumenteret viden om hvordan kroppen fungerer ( kroppens anatomi, fysiologi, patologi).   
I min klinik betyder det, at de metoder der anvendes, sammensættes specielt til hver enkelt behandling, så den bedste effekt opnås .... altså ingen standardbehandlinger.    
 
Afspændings-massage i sin grundform, er et godt middel til at holde hverdagens spændinger nede, og er en god ide til et gavekort. Men ved problemer med f.eks. hårdnakkede spændinger, må der andre metoder til, for at opnå en effektiv virkning.   
   
Ved problemer med stærke spændinger, nervetryk, forkortet bindevæv, og lign., må der ofte anvendes metoder, der virker lokalt behandlende.   

Ved Fysiurgisk Massage, kan der anvendes metoder som bindevævsbehandling og andre effektive teknikker, der kan være beslægtede med metoder der anvendes indenfor traditionel massage, fysioterapi og kiropraktik. 

Den måde kroppen bruges på i hverdagen, er i min behandlingsform en vigtig kilde til at finde problemernes årsag, og til at forebyggelse. Kroppens holdning er et udtryk for kroppens samlede tilstand. Og holdningen giver derfor vigtige oplysninger om årsagen til problemer, alle steder i kroppen. Alfa Posture er værktøjet til at finde disse oplysninger. 

Forskellige øvelser til at give kropsbevidsthed, stabilitet og styrke kan indgå i behandlingen.

   
       
Der tages altid udgangspunkt i hvordan kroppen fungerer, og de problematiske forandringer der er. Der er altså ingen standardbehandling. De metoder og teknikker der anvendes, sammensættes specielt til hver behandling.  
 
Et vigtigt element i al behandling, er at kroppens tilstand ændrer sig gennem forløbet. Og menneskekroppen er så kompleks, at der hele tiden kommer nye informationer.  
Nogle problemer kan løses med få behandlinger. Men ofte er der tale om en proces, hvor behandlingen hele tiden tilpasses de nye informationer krop og klient giver.  
   
I min behandlingsform ses kroppen som én helhed.  
Eksemplet med postbudet er et godt billede herpå.  
Et postbud havde dagligt hovedpine. Hovedpinen forsvandt, da forkortede væv og muskler i benene, kom under behandling. Postbuddet gik meget på trapper, hvilket medførte den ubalance der gav hovedpinen.  
   
NB... det skal også nævnes at Fysiurgisk Massage ikke er en standardiseret behandlingsform. Fysiurgiske Massører har ofte forskellige holdninger og måder at behandle på. Men man kan sikre sig at behandleren er fagligt velfunderet, ved at vælge en der er R.A.B. godkendt.    

R.A.B. Godkendt Fysiurgisk Massør
  
  
              

Den 1. juni 2004 trådte lov om en registrerings-ordning for alternative behandlere i kraft. Loven giver alternative behandlere, der opfylder nærmere fastsatte krav, mulighed for at benytte betegnelsen Registreret Alternativ Behandler (RAB).

Formålet med ordningen er at give bedre mulighed for at identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. 

Denne tekst er uddrag af Sundhedsstyrelsen beskrivelse af "Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere".  Hele teksten kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

   

 AlfaMassage
 v/ massageterapeut Tony Gerlach - Møllergade 91 - Svendborg
 

tlf. 23 64 20 47

ForsideKontakt / PrisBehandlingsform/RABAlfa PostureInfo siden ...